15 Var jeg skyldig, ville jeg få min straf.Og selv om jeg var uskyldig,kunne jeg ikke frimodigt løfte hovedetpå grund af min elendighed og ulykke.
16 Da jeg alligevel gjorde det,sprang du på mig som en løveog demonstrerede din magt over mig.
17 Du sendte nye lidelser over mig,og din vrede syntes at vokse,for den ene ulykke afløste den anden.
18 Hvorfor lod du mig dog blive født?Gid jeg var død i min moders liv,
19 så det var, som om jeg aldrig havde levet,men blev lagt direkte ned i graven.
20 Jeg har ikke mange dage tilbage af mit liv.Kan jeg ikke få lidt fred og trøst til sidst?
21 Når jeg først er draget til de dødes rige,vender jeg aldrig mere tilbage.