6 Han kommer sine ypperlige Mænd i Hu, de snuble under deres Gang, de haste hen til den Mur; men Stormtaget er oprejst.
7 Portene ud imod Floderne ere opladte, og Paladset er modløst.
8 Men det er beskikket: Hun blottes, hun drages op, og hendes Piger lukke, som Duer sukke, de slaa sig saa deres Bryst.
9 Og Ninive var ligesom en vandrig Fiskedam, fra de Dage af da den blev til; men de fly: "Staar! staar!" men ingen ser sig tilbage.
10 Røver Sølv! røver Guld! der er dog ingen Ende paa Forraadet, en Herlighed af alle Haande kostelige Ting.
11 Øde og Ørk og ødelæggelse og et forsagt Hjerte, og Vaklen i Knæerne, og Smerte i alle Lænder! og alles Ansigter have skiftet Farve.
12 Hvor er nu Løvernes Bolig og denne, de unge Løvers Vildbane, hvor Løven, Løvinden gik, Løveungen, og der var ingen, som forfærdede dem.