3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.
4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.
5 Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.
7 Din Retfærdighed er som Gudshjerge; dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
8 Gud! hvor Dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
9 De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.