45 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
46 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. Sela.
47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
48 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
49 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? Sela.
50 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
51 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,