10 Så tog Elias til Zarepta. Uden for byens port så han en enke, der gik og samlede brænde. Han kaldte på hende og bad om lidt vand at drikke.
11 Da hun gik for at hente vandet, tilføjede han: “Tag også lidt brød med til mig!”
12 “Jeg sværger ved Herren, din Gud, at jeg ikke har brød i huset!” svarede enken. “I melkrukken er der kun en håndfuld tilbage, og olivenolien er næsten brugt op. Jeg var netop i færd med at samle brænde for at bage et brød til mig og min søn af det sidste mel. Når vi har spist det, må vi lægge os til at dø.”
13 “Du skal ikke være bange,” sagde Elias. “Gå bare hjem og gør, som du har sagt. Bag brødet, men kom så tilbage og giv det til mig! Bagefter kan du bage noget til dig selv og din søn,
14 for Herren, Israels Gud, siger: Melet i krukken vil ikke slippe op, og kanden med olie vil ikke blive tom, før Herren sender regn igen.”
15 Så gjorde enken som Elias sagde. Elias og enken og hendes søn havde derefter nok at spise,
16 for som Herren havde sagt gennem Elias, sådan blev det: Melet i krukken slap ikke op, og kanden med olie blev ikke tom.