13 “Du skal ikke være bange,” sagde Elias. “Gå bare hjem og gør, som du har sagt. Bag brødet, men kom så tilbage og giv det til mig! Bagefter kan du bage noget til dig selv og din søn,
14 for Herren, Israels Gud, siger: Melet i krukken vil ikke slippe op, og kanden med olie vil ikke blive tom, før Herren sender regn igen.”
15 Så gjorde enken som Elias sagde. Elias og enken og hendes søn havde derefter nok at spise,
16 for som Herren havde sagt gennem Elias, sådan blev det: Melet i krukken slap ikke op, og kanden med olie blev ikke tom.
17 Men en dag blev kvindens søn syg. Det gik hurtigt ned ad bakke med ham og han døde.
18 “Åh, du profet!” græd hun, “Hvad galt har jeg gjort imod dig? Kom du hertil for at minde Gud om mine synder, så han kunne straffe mig ved at slå min dreng ihjel?”
19 “Giv drengen til mig!” svarede Elias. Så tog han drengen i sine arme, bar ham ovenpå til gæsteværelset, hvor han boede, og lagde ham på sengen.