18 “Åh, du profet!” græd hun, “Hvad galt har jeg gjort imod dig? Kom du hertil for at minde Gud om mine synder, så han kunne straffe mig ved at slå min dreng ihjel?”
19 “Giv drengen til mig!” svarede Elias. Så tog han drengen i sine arme, bar ham ovenpå til gæsteværelset, hvor han boede, og lagde ham på sengen.
20 Derpå råbte han til Herren: “Min Gud, hvorfor har du bragt ulykke over denne enke, som har vist mig så stor en gæstfrihed?”
21 Derefter bøjede han sig hen over drengen tre gange, mens han fortsat råbte til Herren: “Herre, min Gud, gør dog drengen levende igen!”
22 Herren hørte Eliasʼ bøn, og drengen blev levende igen.
23 Så fulgte Elias ham nedenunder til hans mor. “Se, her er din søn!” sagde han. “Han lever!”
24 Da udbrød enken: “Nu ved jeg, at du er en profet, og at det, du siger, er sandt, for det er jo Herrens ord!”