14 “Faktisk kommer jeg for at bede dig gøre mig en tjeneste.”“Hvilken tjeneste?” spurgte hun.
15 “Jo, ser du,” begyndte Adonija. “Det var jo egentlig mig, der havde krav på tronen, for jeg var den ældste af Davids sønner, der er i live, og hele Israel forventede, at jeg blev konge. Men så overtog min bror som bekendt det hele—og det må vel være Herrens vilje.
16 Nu beder jeg dig blot love mig, at du vil gøre mig en lille tjeneste.”“Hvad drejer det sig om?” spurgte Batsheba.
17 “At du taler til kong Salomon på mine vegne,” svarede Adonija. “Jeg ved jo, at han vil gøre, hvad du beder ham om. Bed ham om at give mig Abishag fra Shunem til kone.”
18 “Jeg skal gøre, hvad jeg kan,” lovede hun.
19 Så gik Batsheba til kong Salomons tronsal. Da hun kom ind, gik han hende i møde og bøjede sig dybt for hende, hvorefter han gav ordre til, at der skulle bæres en trone frem til hende. Den blev anbragt på hans højre side, og hun tog plads.
20 “Jeg vil bede dig gøre mig en lille tjeneste,” begyndte hun. “Jeg håber ikke, du skuffer mig.”“Hvad tænker du på, mor?” spurgte han. “Du ved, jeg ikke vil nægte dig noget!”