16 David gik da ind i teltet, hvor arken stod, og han satte sig for Herrens ansigt og bad: “Herre, min Gud, du har allerede gjort så meget for mig.
17 Og nu giver du mig tilmed løfter, der gælder mine efterkommere langt ud i fremtiden! Min Herre og Gud, du har løftet sløret for dine planer!
18 Hvad mere kan jeg sige om den ære, du viser mig? Du ved, at jeg ønsker at tjene dig.
19 Du har gjort dette for din tjeners skyld, og fordi du ville det. Det er store løfter, du har åbenbaret for mig.
20 Herre, du er uendelig stor—der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi så godt.
21 Hvilket andet folk på den vide jord har du gjort så meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, så de kunne bringe ære til dit navn. Du har udført mægtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag bort foran dig.
22 Du udvalgte Israels folk til at være dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.