11 Både hun og Abraham var gamle, og hun vidste jo godt, at hun var alt for gammel til at få børn.
12 Hun lo ved sig selv og tænkte: “Skulle jeg virkelig opleve den glæde, nu da både jeg og min mand er blevet for gamle?”
13 Da sagde Herren til Abraham: “Hvorfor ler Sara og tænker, at hun umuligt kan få et barn?
14 Skulle noget være umuligt for Gud? Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara en søn!”
15 Da Sara hørte det, blev hun bange og forsvarede sig. “Jeg lo ikke!” løj hun. “Jo, du gjorde!” svarede Herren.
16 Så rejste mændene sig fra måltidet og gik videre i retning af Sodoma, og Abraham fulgte dem på vej.
17 Undervejs sagde Herren til sig selv: “Hvorfor skulle jeg ikke indvi Abraham i mine planer?