12 Men Gud sagde til Abraham: “Vær ikke bekymret for slavekvinden og hendes søn. Gør som Sara siger! For det er gennem Isak, din slægt skal opbygges.
13 Men jeg vil også gøre slavekvindens søn til et stort folk, fordi han er din søn.”
14 Tidligt næste morgen kom Abraham med en pose mad og en skindsæk med vand til Hagar og drengen. Han anbragte provianten på hendes skulder og sendte dem af sted. De vandrede rundt på lykke og fromme i Beʼershebas ørken.
15 Da vandbeholdningen slap op, efterlod hun drengen udmattet i skyggen af en busk.
16 Så gik hun omkring hundrede meter væk og satte sig ned. “Jeg kan ikke holde ud at se ham dø,” sagde hun og brast i gråd.
17 Men Gud hørte drengens klynken, og Herrens engel råbte fra Himlen: “Hagar, hvad er der i vejen? Du skal ikke være bange! Gud har hørt drengens klynken, dér hvor han ligger.
18 Gå hen og hjælp ham op og trøst ham. Hans efterkommere skal blive et stort folk.”