10 Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.
11 Da han nåede frem, lod han kamelerne lægge sig ned ved brønden uden for byen. Det var hen ad aften—ved den tid, hvor byens kvinder gik ud til brønden for at hente vand.
12 “Herre, du, min herres Gud!” bad han. “Vis godhed mod min herre Abraham og lad det lykkes for mig at udføre den opgave, han har pålagt mig.
13 Jeg stiller mig her ved brønden, nu hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand.
14 Når jeg så spørger en af dem, om jeg må få en slurk vand, og hun svarer: ‘Drik kun, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’—lad det så være hende, du har udset til at blive Isaks kone. På den måde vil jeg være klar over, at du har været nådig mod min herre!”
15-16 Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen,
17 skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: “Giv mig lidt vand fra din krukke!”