15-16 Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen,
17 skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: “Giv mig lidt vand fra din krukke!”
18 “Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke.
19 Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: “Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!”
20 Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke.
21 Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.
22 Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.