42 Da jeg i dag gjorde holdt ved brønden, bad jeg følgende bøn: ‘Herre, du min herre Abrahams Gud! Lad det ærinde lykkes, som jeg er kommet for at udføre.
43 Jeg stiller mig her ved brønden, og så siger jeg til en af pigerne, der kommer for at hente vand: “Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!”
44 Hvis pigen så svarer: “Drik kun, og lad mig også sørge for dine kameler!”—lad det da være tegnet på, at det er den pige, du har udset til min herres søn.’
45 Mens jeg endnu bad, kom Rebekka gående med sin vandkrukke på skulderen. Hun gik ned til brønden og fyldte krukken. Da jeg sagde: ‘Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!’
46 sænkede hun straks krukken og gav mig vand, idet hun sagde: ‘Drik kun, herre, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’ Så drak jeg, og hun sørgede for kamelerne.
47 Bagefter sagde jeg til hende: ‘Sig mig, hvem du er datter af.’ Hun svarede: ‘Min far hedder Betuel og er søn af Milka og Nakor.’ Da gav jeg hende næseringen og satte armbåndene på hendes arme.
48 Og jeg takkede min herre Abrahams Gud, fordi han havde ledt mig hele vejen, til jeg stod over for min herres brors barnebarn, der skulle være hans søns brud.