57 “Lad os kalde på pigen og lade hende afgøre sagen,” svarede de.
58 Så kaldte de på Rebekka og spurgte hende: “Er du parat til at rejse med denne mand?”“Ja, jeg er,” svarede hun.
59 De tog så afsked med Rebekka. Den kvinde, som havde passet Rebekka fra lille, fik besked på også at tage med.
60 Familien velsignede Rebekka med følgende ord: “Må dine efterkommere blive talt i tusinder! Må dine efterkommere besejre alle deres fjender!”
61 Så satte Rebekka og hendes tjenestepiger sig op på kamelerne og fulgte med Abrahams tjener.
62 I mellemtiden ventede Isak hjemme hos sin far. Han boede ellers selv i Negev, ved brønden Beʼer-Lahaj-Roi.
63 En dag hen imod aftenstid, da han gik sig en tur ude på marken fordybet i egne tanker, så han op og fik øje på en karavane af kameler, der nærmede sig.