2 Der fik han øje på tre fåreflokke, der lå ved en brønd på en mark og ventede på noget vand at drikke. Stenen, som lå over brøndåbningen, var meget stor.
3 Når alle fåreflokkene var samlet, ville hyrderne rulle stenen væk fra brøndåbningen og give fårene vand og derefter lægge stenen tilbage over brønden igen.
4 “Hvor kommer I fra?” spurgte Jakob hyrderne.“Fra Karan,” svarede de.
5 “Kender I Laban, Nakors sønnesøn?”“Ja, ham kender vi godt.”
6 “Hvordan har han det?”“Han har det godt. Det er for øvrigt hans datter Rakel, der kommer derovre med fårene.”
7 “Hvorfor giver I ikke fårene noget vand, så de kan vende tilbage til deres græsgang?” spurgte Jakob. “Solen står jo endnu højt på himlen, så det er da for tidligt at samle dem.”
8 “Vi må vente, til alle hyrderne er her, før vi kan rulle stenen til side og give dem vand.”