17 Til Adam sagde Gud: “Fordi du adlød din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv må du møjsommeligt slide for at skaffe dig føden.
18 Nu må du leve af, hvad du kan dyrke på marken, hvor der også vil vokse tjørn og tidsler.
19 Du kommer til at arbejde hårdt for føden, indtil du dør og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.”
20 Adam kaldte sin kone Eva, for hun blev hele menneskeslægtens mor.
21 Derpå lavede Gud skindtøj til Adam og hans kone.
22 Så sagde Gud: “Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender både det gode og det onde, skal de ikke også spise frugten fra livets træ og leve evigt.”
23 Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget.