2 Han blev så vred,
3 at han satte dem i fængsel, det samme fængsel, hvor Josef var.
4 De sad inde i nogen tid, og fængselsinspektøren satte Josef til at have opsyn med dem.
5 En nat havde både hofbageren og mundskænken en drøm, og hver drøm havde sin egen betydning.
6 Næste morgen, da Josef kom ind til dem, bemærkede han, at de to mænd virkede mere mismodige end normalt.
7 “Hvorfor er I så triste i dag?” spurgte han.
8 “Vi havde nogle underlige drømme i nat,” forklarede de, “men der er ingen, som kan tyde dem for os.”“Drømmetydning er Guds sag!” sagde Josef. “Fortæl mig, hvad I drømte.”