50 I den periode—altså inden hungersnøden kom—fik Josef og Asenat, præsten Potiferas datter, to sønner.
51 Josef kaldte sin ældste søn Manasse, for han sagde: “Gud har ladet mig glemme min familie og al min ulykke.”
52 Sin anden søn kaldte han Efraim, for han sagde: “Gud har gjort mig rig her i det land, hvor jeg har lidt så meget.”
53 Så endte de syv overflodsår,
54 og hungersnødens syv år begyndte, nøjagtig som Josef havde forudsagt. Hungersnøden ramte alle lande, men i Egypten var der masser af korn i reservelagrene.
55 Da nu egypterne begyndte at sulte, bad de Farao om mad. Men Farao sagde: “Henvend jer til Josef, og gør som han siger.”
56 Så da hungersnøden blev rigtig alvorlig, åbnede Josef for kornmagasinerne og solgte korn til egypterne.