3 Derpå sagde han til Josef: “Gud den almægtige viste sig for mig i Luz i Kanaʼan og velsignede mig.
4 Han sagde: ‘Jeg vil gøre dig til et stort folk og give Kanaʼans land til dig og dine efterkommere, og det skal for altid være jeres ejendom.’ ”
5 “Nu vil jeg adoptere dine to sønner, Efraim og Manasse, som blev født her i Egypten, før jeg kom hertil,” fortsatte Jakob. “De skal være mine egne sønner og arve på lige fod med Ruben og Simeon og mine andre sønner.
6 Men de sønner, du får i fremtiden, bliver dine egne, og det land de skal arve, bliver indenfor Efraims og Manasses område.
7 Da vi kom tilbage fra Paddan-Aram døde Rakel i Kanaʼan, inden vi ankom til Efrat—og jeg begravede hende der ved siden af vejen til Efrat.” (Efrat hedder nu Betlehem.)
8 Så kiggede Jakob over på de to drenge. “Er det dine sønner?” spurgte han.
9 “Ja,” svarede Josef, “det er de sønner, Gud har givet mig her i Egypten.”“Bring dem herhen til mig,” sagde Jakob, “så jeg kan velsigne dem.”