17 I ved, at det ikke regner her i hvedehøstens tid. Men i dag vil jeg bede Herren om at sende torden og regn for at I kan forstå, hvor stor en synd det var i Herrens øjne, at I krævede at få en konge.”
18 Så råbte Samuel til Herren, og Herren sendte torden og regn. Da blev folket grebet af frygt for Herren og for Samuel.
19 “Gå i forbøn for os, at vi ikke skal dø,” råbte de til Samuel. “Vi har syndet mange gange, og nu har vi også forlangt en konge.”
20 “Vær ikke bange, selvom I har begået denne synd,” beroligede Samuel dem. “Men følg nu Herren af hele jeres hjerte, så I ikke igen vender ham ryggen.
21 Gå ikke tilbage til de nytteløse afguder, som ikke kan hjælpe jer.
22 Fordi Herren er stor, står han fast på sit ord. Han vil ikke forkaste det folk, han har udvalgt som sit eget folk.
23 Hvad mig angår, så vil jeg ikke synde imod Herren ved at undlade at gå i forbøn for jer. Jeg vil også fortsat undervise jer om, hvad der er godt og ret.