44 “Jeg har svoret en ed,” svarede Saul. “Derfor skal du dø for din ulydighed.”
45 Men de omkringstående protesterede: “Ikke tale om! Det er jo Jonatan, vi kan takke for den sejr, vi har vundet i dag. Vi sværger ved den levende Gud, at vi ikke vil tillade, at der krummes et hår på hans hoved, for det var ved Guds hjælp, at han vandt sejren for os i dag.” Derved reddede mændene Jonatan fra at blive henrettet.
46 Da opgav Saul at genoptage forfølgelsen, og filistrene vendte hjem til deres eget land.
47 Nu da Saul havde styrket sin position som konge i Israel, førte han krig mod sine fjender i alle retninger: moabitterne og ammonitterne mod øst, edomitterne mod syd, Zobas konger mod nord og filistrene mod vest. Hvor som helst han kom frem, vandt han sejr over sine fjender.
48 Han udførte store heltegerninger ved blandt andet at besejre amalekitterne og dermed frelse Israels folk fra deres plageånder.
49 Saul havde sønnerne Jonatan, Jishvi og Malkishua, og døtrene Merab og Mikal.
50 Sauls kone hed Ahinoam og var en datter af Ahimaʼatz. Sauls hærfører var hans fætter Abner, en søn af hans farbror, Ner.