2 “Det er i orden!” svarede David. “Du vil få at se, hvad vi er værd.” “Det kan jeg lide!” udbrød Akish. “Jeg udnævner dig hermed til min personlige livvagt.”
3 Samuel var jo død, og hele Israel havde holdt sørgeklage over ham, dengang de begravede ham i hans hjemby Rama. I Samuels tid havde Saul følt sig nødsaget til at udrydde samtlige spåmænd og dødemanere i landet.
4 Da filistrenes hær var nået frem til Shunem i Jizreʼeldalen, lå Saul i lejr med hele Israels hær på Gilboahøjen med udsigt over dalen.
5 Da Saul så filistrenes enorme hær, blev han skrækslagen og havde mest lyst til at flygte.
6 Han prøvede at spørge Herren, om han skulle gå i krig eller ej, men Herren svarede ham ikke et ord, hverken gennem drømme eller ved det hellige lod, Urim, eller ved et budskab fra profeterne.
7 Derfor gav Saul sine folk ordre til at finde en dødemaner, han kunne spørge til råds. Det lykkedes dem at finde en kvinde i En-Dor, der kunne kontakte de døde.
8 Så forklædte Saul sig, tog to af sine mænd med, og i ly af mørket opsøgte han kvinden.“Jeg må i kontakt med en af de døde,” bad Saul. “Kan du mane hans ånd frem?”