3 Da de fire andre filisterkonger så David og hans mænd, sagde de til Akish: “Hvad laver de hebræere her?” Han svarede: “Det er David, som i sin tid flygtede fra kong Saul i Israel. Han har været i min tjeneste i årevis, og jeg har aldrig haft noget at udsætte på ham.”
4 “Send den mand hjem til den by, du har givet ham at bo i,” forlangte de øvrige konger. “Hvis han deltager i krigen, kan vi risikere, at han falder os i ryggen. Her får han jo en perfekt anledning til at genvinde Sauls tillid.
5 Det er trods alt den selv samme mand, som Israels kvinder hyldede med ordene: ‘Saul har besejret sine tusinder, men David har besejret sine titusinder.’ ”
6 Så kaldte Akish på David og hans mænd og sagde: “Jeg sværger ved den levende Gud, at jeg sætter pris på den loyalitet, I har udvist,” sagde han. “Hvis det stod til mig, ville I få lov til at følge med os i kamp. Men de andre konger siger nej.
7 Gå nu stille og roligt tilbage til jeres by, så vi ikke rager uklar med de andre konger.”
8 “Jamen, hvad har jeg gjort?” udbrød David. “Har jeg ikke altid været loyal over for dig? Hvorfor må jeg ikke få lov til at kæmpe mod min herres fjender?”
9 “I mine øjne er du som sendt af Gud,” forsikrede kong Akish David, “men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at de andre ikke vil have dig med.