1-2 På den tid var et budskab fra Herren en sjældenhed, og et syn var noget ganske usædvanligt. Samuel var endnu ganske ung og gjorde tjeneste i helligdommen under opsyn af Eli, som nu var næsten helt blind. En aften skete der noget. Eli havde lagt sig til at sove på sin sædvanlige plads.
3 Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod.
4 Pludselig kaldte Herren: “Samuel! Samuel!” “Ja,” svarede Samuel
5 og løb ind til Eli: “Du kaldte? Her er jeg!” Men Eli svarede: “Nej, jeg kaldte ikke på dig. Gå du bare ind og læg dig igen.” Det gjorde Samuel så.
6 Men Herren kaldte igen: “Samuel! Samuel!” Atter sprang Samuel op og løb ind til Eli: “Du kaldte! Hvad er der?” “Nej,” svarede Eli, “jeg kaldte ikke. Gå nu ind og læg dig.”
7 Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham.