1 Da David og hans mænd to dage senere ankom til deres hjemby, Ziklag, fandt de, at amalekitterne på et af deres plyndringstogter i sydlandet havde indtaget byen og brændt den ned til grunden.
2 De havde ikke slået indbyggerne ihjel, men taget dem med sig som krigsfanger, inklusive kvinder og børn.
3 Da David og hans mænd så ud over de nedbrændte ruiner, og det gik op for dem, hvad der var sket med deres familier,
4 græd de, til de ikke havde en tåre tilbage.
5 Også Davids to koner, Ahinoam og Abigajil, var bortført.
6 Det var et hårdt slag for David, og hans egen situation forværredes ved, at hans mænd, der var knust og forbitrede over den skæbne, der var overgået deres børn, gav ham skylden og begyndte at tale om at stene ham. Men David søgte styrke hos Herren.
7 Så sagde han til præsten Ebjatar: “Tag den hellige efod frem!” Ebjatar hentede så efoden, som man brugte for at få et svar fra Herren.