10 200 af de mest udmattede blev så ved bækken for at hvile sig og passe på forsyningerne, mens resten fortsatte forfølgelsen.
11-12 Undervejs fandt mændene en egyptisk slave, og ham førte de til David. Manden havde ikke fået noget at spise eller drikke i to døgn, så de gav ham nogle brød, en figenkage, to rosinkager og noget vand. Da han var kommet til kræfter, spurgte David ham:
13 “Hvem er din herre, og hvor kommer du fra?”“Jeg er egypter og slave hos en amalekit,” svarede han. “Min herre efterlod mig her for to dage siden, fordi jeg blev syg.
14 Vi var på vej hjem efter at have været på forskellige plyndringstogter i den sydlige del af filistrenes land, Judas land og Kalebs land. Undervejs brændte vi Ziklag ned til grunden.”
15 “Kan du vise os vej til de slyngler?” spurgte David.Egypteren svarede: “Hvis du ved Guds navn vil sværge på, at du ikke vil slå mig ihjel eller udlevere mig til min herre, lover jeg at føre jer til dem.”
16 Så førte han dem lige til amalekitternes lejr. De havde spredt sig ud over sletten, hvor de var i færd med at spise og drikke og danse af lystighed over det store krigsbytte, de havde taget fra filistrene og fra Judas folk.
17 Så snart det blev lyst, stormede David og hans mænd frem og dræbte amalekitterne fra tidlig morgen til sen aften. De eneste, der undslap, var 400 unge mænd, der flygtede på deres kameler.