10 “Det er en dristig bøn,” svarede Elias. “Men hvis du ser mig i det øjeblik, jeg bliver taget bort, vil din bøn blive opfyldt. Hvis du derimod ikke ser mig, bliver den ikke opfyldt.”
11 Mens de gik og talte sammen på vejen, kørte der pludselig en ildvogn med ildheste ind imellem dem. Elias blev taget op i vognen og fór op mod himlen i en hvirvelvind.
12 Elisa fulgte ham med øjnene og råbte: “Min mester og herre. Du var et bedre værn for Israel end alle dets stridsvogne og ryttere.”Da Elisa ikke længere kunne se ham, rev han sin kjortel itu.
13-14 Så samlede han profetkappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage til Jordanflodens bred. Han slog vandet med kappen, ligesom Elias havde gjort, og sagde:“Hvor er nu Herren, Eliasʼ Gud?” Straks delte vandet sig, så Elisa kunne gå tørskoet over.
15 Da eleverne fra profetskolen i Jeriko så det, råbte de: “Se, Eliasʼ ånd er kommet over Elisa.” Så gik de ham i møde og bøjede sig for ham.
16 “Herre,” sagde de, “vi er 50 mænd i god form. Skal vi ikke gå ud og lede efter din herre? Måske Herrens Ånd har sat ham på et af bjergene eller i en kløft.”“Nej,” svarede Elisa, “lad være med det.”
17 Men de blev ved med at presse ham. Til sidst gav han efter og sagde: “Godt, så gør det bare.” De 50 mænd søgte efter Elias i tre dage, men de fandt ham ikke.