17 “Hvad er det for et gravmæle derovre?” spurgte Josias. Byens indbyggere forklarede ham, at det var den profets grav, som i sin tid var kommet fra Juda og havde forudsagt, hvad der ville ske med alteret i Betel. “Det er dig, som netop i dette øjeblik opfylder den profeti,” svarede de.
18 “Lad graven være,” befalede han. “Rør ikke den profets knogler.” Så lod de profetens knogler ligge, og de fjernede heller ikke knoglerne af den samaritanske profet, som var begravet samme sted.
19 Kong Josias tog nu rundt til byerne i Samaria og ødelagde samtlige offersteder på højene. De var blevet bygget af Israels forskellige konger, som derved havde fremkaldt Herrens vrede. Men nu fjernede Josias alle spor af disse afgudshøje, nøjagtig som han havde gjort i Betel.
20 Desuden henrettede han afgudspræsterne og brændte dem på de samme steder, hvor de selv havde ofret deres brændofre. Da udrensningskampagnen var slut, vendte han hjem til Jerusalem.
21 Kong Josias gav derefter følgende befaling til folket: “Nu skal vi holde påske for Herren, nøjagtig efter de forskrifter, der står i pagtsbogen.”
22 Man havde ikke holdt påsken på den rigtige måde siden dommertiden. Ingen af Judas eller Israels konger havde fejret påsken efter forskrifterne.
23 Men nu skete det i kongens 18. regeringsår. Man fejrede påske for Herren i Jerusalem.