7 Samtidig sendte han bud til kong Joshafat af Juda: “Moabs konge har gjort oprør imod mig. Vil du hjælpe mig med at slå oprøret ned?”“Selvfølgelig,” svarede Joshafat. “Mine folk og mine heste står til din rådighed.
8 Fortæl mig, hvilke angrebsplaner du har.”“Jeg har tænkt mig at angribe sydfra, fra Edoms ørken,” svarede Joram.
9 Så sluttede Judas konge sig til ham, og senere kom Edoms konge også med. I syv dage fulgte hærene en omvej gennem ørkenen, men så slap deres vandbeholdning op, og der var ikke en dråbe tilbage, hverken til mændene eller dyrene, de havde med.
10 “Hvad skal vi nu gøre?” udbrød Israels konge. “Har Herren virkelig ført os herud, for at Moabs hær kan besejre os?”
11 Men Joshafat spurgte: “Er der ikke en af Herrens profeter i nærheden, som kan spørge Herren, hvad vi skal gøre?”“Jo, der er,” udbrød en af de israelitiske officerer. “Elisa bor her tæt ved. Han var profeten Eliasʼ højre hånd.”
12 “Ja, det er en mand, som virkelig taler Herrens ord,” bekræftede Joshafat. Så tog Israels, Judas og Edoms konger hen til Elisa for at spørge ham til råds.
13 Da Elisa så kong Joram, sagde han: “Hvad har jeg med dig at gøre? Hvorfor spørger du ikke din mors og fars profeter til råds?”Men kong Joram svarede: “Fordi det er Herren, som har ført os herud for at blive slagtet af Moabs konge.”