12 Så sagde han til sin tjener, Gehazi: “Kald på vores værtinde og sig, at jeg vil tale med hende.” Da hun indfandt sig,
13 sagde Elisa til Gehazi: “Sig til hende, at vi værdsætter alt det, hun har gjort for os, og spørg hende så, om jeg kan gøre noget for hende til gengæld. Hun kan bare sige til, hvis hun ønsker, at jeg skal lægge et godt ord ind for hende hos kongen eller hos hærføreren.”“Nej, jeg mangler ikke noget. Jeg har det godt her,” svarede hun.
14 “Hvad kan vi så gøre for hende?” spurgte Elisa sin tjener. Han svarede: “Hun har ingen søn—og hendes mand er efterhånden gammel.”
15 “Kald på hende igen,” beordrede Elisa.Da hun stillede sig i døren,
16 tiltalte Elisa hende direkte. “Næste år ved denne tid vil du stå med en søn på armen,” sagde han.“Åh, du Guds profet,” indvendte hun, “giv mig ikke falske forhåbninger.”
17 Men Elisas ord stod ved magt. Snart efter blev kvinden gravid, og det følgende år fødte hun en søn—nøjagtig som Elisa havde forudsagt.
18 Nogle år senere var drengen en dag med sin far på høstarbejde.