16 Men Elisa svarede: “Så sandt Herren lever, den Gud, som jeg tjener: Jeg vil ikke tage imod noget fra dig.”Skønt Naʼaman forsøgte at overtale ham, holdt han fast ved sit afslag.
17 “Som du vil,” sagde Naʼaman. “Men tillad mig at læsse lidt jord på et par muldyr og tage det med hjem. Fra nu af vil jeg nemlig aldrig ofre til nogen anden Gud end Herren.
18 Og jeg håber, at Herren vil tilgive mig, når jeg følger min herre, kongen, ind i Rimmons tempel derhjemme og knæler for guden, for kongen støtter sig altid til mig, når han knæler ned.”
19 “Du kan tage af sted med fred i sindet,” sagde Elisa, og så tog Naʼaman af sted.
20 Men Gehazi, Elisas tjener, tænkte: “Hvorfor i alverden lod min herre denne aramæer rejse uden at tage imod nogen af de gaver, han havde medbragt? Så sandt Herren lever: Jeg vil løbe efter ham, for jeg vil gerne have noget.”
21 Inden længe indhentede Gehazi ham. Da Naʼaman fik øje på ham bagude, sprang han ned fra sin vogn og løb ham i møde.“Er alt vel?” spurgte han.
22 “Jo tak,” svarede Gehazi, “men min herre sendte mig af sted til dig for at sige, at der netop er ankommet to profetelever fra Efraims bjergland—og at han ikke har noget imod at modtage en sæk sølv og to sæt tøj, som han kan give dem.”