6 Han ankom til Israels konge og rakte ham brevet, hvor der stod: “Jeg sender hermed min embedsmand Naʼaman til dig, for at du kan helbrede ham for hans sygdom.”
7 “Hvordan skulle jeg kunne helbrede nogen,” jamrede kongen. “Er jeg måske Gud? Er jeg herre over liv og død? Hvad er han ude på? Er det her et påskud til at angribe os igen?” I ren og skær fortvivlelse rev han sit tøj i stykker.
8 Da profeten Elisa hørte om kongens desperate reaktion, sendte han bud til ham. “Hvorfor er du så fortvivlet? Send bare Naʼaman til mig—så skal han få at se, at der stadig findes en Guds profet i Israel.”
9 Naʼaman kom så kørende til Elisas hus med sine heste og vogne.
10 Da han gjorde holdt foran døren, sendte Elisa en tjener ud til ham med følgende besked: “Tag ned til Jordanfloden og bad dig syv gange i den, så bliver du helbredt for din hudsygdom.”
11 Naʼaman blev dybt fornærmet over en så ugæstfri behandling og kørte sin vej. “Han kom ikke engang ud for at hilse på mig,” mumlede han vredt. “Jeg havde forestillet mig, at han ville svinge sin hånd over det syge sted og påkalde sin Gud og på den måde helbrede mig.
12 Er vores egne floder, Abana og Parpar, måske ikke bedre end samtlige floder i Israel? Hvis jeg bare skulle bade mig i en flod, kunne jeg lige så godt være blevet hjemme.” Naʼaman kørte altså derfra i vrede.