16 “Der er ingen grund til panik,” beroligede Elisa ham, “for der er flere, der kæmper på vores side end på deres.”
17 Da bad Elisa følgende bøn: “Herre, luk hans øjne op, så han kan se.” Herren åbnede tjenerens øjne, og han kunne nu se, at bjerget var fyldt med ildheste og ildvogne rundt om, hvor de stod.
18 Da den aramæiske hær kom nærmere, bad Elisa: “Herre, gør dem blinde.” Og Herren gjorde dem blinde på stedet.
19 Elisa gik nu ud og råbte: “I går den gale vej. Følg efter mig, så skal jeg vise jer vej til den rigtige by og til den mand, I leder efter.” Så førte han dem helt til Samaria.
20 Da de var kommet ind i byen, bad Elisa igen: “Herre, luk nu deres øjne op, så de kan se.” Og Herren åbnede deres øjne, så de opdagede, at de stod midt i Israels hovedstad.
21 Ved synet af de aramæiske soldater råbte Israels konge begejstret til Elisa: “Skal jeg slå dem ihjel?”
22 “Nej,” svarede Elisa. “Plejer man at dræbe sine krigsfanger? Giv dem noget at spise og drikke og send dem så hjem.”