9 Hvad Absalom angik, så stødte han på nogle af Davids mænd og flygtede på sit muldyr. Men da muldyret løb ind under et stort egetræ, satte hans lange hår sig fast i grenene. Muldyret løb videre, mens Absalom hang og dinglede i luften.
10 En af Davids mænd fortalte nu Joab, hvad de havde set.
11 “Så du Absalom hænge der?” udbrød Joab. “Hvorfor slog du ham så ikke ihjel? Jeg ville have belønnet dig med både penge og et officersbælte!”
12 “Om du så havde givet mig en formue, havde jeg ikke slået ham ihjel!” svarede soldaten. “Kongen gav jo befaling om, at vi ikke måtte gøre Absalom fortræd,
13 og han ville før eller senere finde ud af, at det var mig, der havde gjort det. Og du ville sikkert bare lade mig i stikken, hvis jeg blev anklaget.”
14 “Jeg vil ikke spilde min tid på dig!” afbrød Joab ham og greb tre spyd, løb derhen og stødte dem i brystet på Absalom, der endnu hang og dinglede i egetræet.
15 Bagefter omringede ti af Joabs unge livvagter Absalom og gav ham dødsstødet.