1 Mens David var konge, blev landet ramt af en hungersnød, der varede i tre år. David søgte derfor råd hos Herren, som svarede: “Hungersnøden skyldes den synd, som Saul og hans familie begik ved at slå nogle gibeonitter ihjel på trods af, at Israelitterne havde lovet at lade dem være i fred.”
2 (Gibeonitterne var et folk, som ikke tilhørte Israel. De var efterkommere af amoritterne, men israelitterne havde med en højtidelig ed sluttet fredspagt med dem. Ikke desto mindre havde Saul i sin iver efter at styrke sit eget herredømme forsøgt at udrydde dem.)Da David hørte Herrens svar, sendte han bud efter gibeonitternes ledere
3 og spurgte dem: “Hvad kan jeg gøre for jer, så vi bliver skylden kvit, og I kan velsigne Herrens ejendomsfolk?”
4 “Vores mellemværende med Saul er ikke noget, hans slægt kan betale sig fra,” svarede de. “Og vi har ikke lov at hævne os på Israels folk.”“Hvad ønsker I da?” spurgte David. “Sig frem, så jeg kan opfylde jeres ønske.”