13 Foruden de tre store helte var der en større gruppe tapre krigere, som blev kaldt ‘De Tredive’. Engang i høsttiden kom tre af ‘De Tredive’ hen til David, som opholdt sig ved Adullams hule, mens filistrene havde slået lejr i Refaimdalen.
14 David var i klippeborgen, mens en af filistrenes garnisoner havde besat Betlehem, som lå i nærheden.
15 David var tørstig og sagde henkastet: “Det kunne være skønt med et krus vand fra brønden ved byporten hjemme i Betlehem!”
16 Da sneg de tre mænd sig gennem filistrenes lejr, øste vand fra brønden ved byporten og bragte det til David. Men han kunne ikke få sig selv til at drikke det. I stedet hældte han det ud på jorden som et offer til Herren.
17 “Gud forbyde, at jeg skulle drikke det!” udbrød han. “Det ville jo være som at drikke de tre mænds blod, der satte livet på spil for at hente det!” Derfor drak han det ikke. Det er blot ét eksempel på de tre heltes vovemod.
18-19 Abishaj, Joabs bror, var anfører for ‘De Tredive’. Engang dræbte han 300 fjendtlige soldater med sit spyd. Det var på grund af sådanne heltegerninger, at ‘De Tredive’ så op til ham som deres anfører, men han kom ikke på højde med de tre store helte.
20 Benaja, Jojadas søn fra Kabtzeʼel, var en anden heltemodig kriger. Det var ham, der dræbte Ariels to sønner, kæmperne fra Moab. Det var også ham, der kravlede ned i en cisterne og dræbte en løve en dag, hvor det sneede.