1 David var nu flyttet ind i sit kongelige palads, og Herren havde skaffet fred i landet, så israelitterne ikke længere lå i konstant krig med nabofolkene.
2 En dag sagde David til profeten Natan: “Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Guds Ark står stadig i et telt!”
3 “Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, “for Herren er med dig.”
4 Men samme nat sagde Herren til Natan:
5 “Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig!
6 Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har været et telt lige siden den dag, jeg førte israelitterne ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra sted til sted.
7 Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk, Israel? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertræ?