1 Det var i årets første måned, at Israels folk nåede frem til Zins ørken. Mens de lå i lejr ved Kadesh, døde Mirjam og blev begravet.
2-3 Der var næsten ingen vand på stedet, og derfor begyndte folket igen at klage til Moses og Aron. “Gid vi var døde, dengang Herren slog en masse israelitter ihjel,” jamrede de.
4 “Hvorfor har I ført os ud i den her ørken? Var det bare, for at vi og vores dyr skulle dø?
5 Hvorfor overtalte I os til at forlade Egypten for at føre os ud til det her gudsforladte sted? Hvad er der blevet af det frugtbare land med korn, figner, druer og granatæbler, som I lovede os? Vi er ved at dø af tørst.”