4 “Hvorfor har I ført os ud i den her ørken? Var det bare, for at vi og vores dyr skulle dø?
5 Hvorfor overtalte I os til at forlade Egypten for at føre os ud til det her gudsforladte sted? Hvad er der blevet af det frugtbare land med korn, figner, druer og granatæbler, som I lovede os? Vi er ved at dø af tørst.”
6 Da forlod Moses og Aron forsamlingen og gik hen til åbenbaringsteltets indgang, hvor de bøjede sig i støvet for Herren, og Herrens herlighed viste sig for dem.
7-8 “Tag Arons stav og kald folket sammen,” sagde Herren til Moses. “Mens de alle ser på det, skal du tale til klippen og befale den at give vand. Så vil der strømme vand ud fra klippen, og der bliver rigeligt til både folket og dyrene.”
9 Moses gjorde, som Herren havde sagt, og hentede staven fra dens plads foran pagtens ark.
10 Så kaldte han og Aron folket sammen rundt om klippen. “Se her, I oprørske mennesker!” råbte Moses. “Tror I, vi kan skaffe vand til jer fra denne klippe?”
11 Så løftede han staven og slog to gange på klippen, og vandet strømmede ud, så folket og dyrene kunne drikke, så meget de ville.