2 Da lovede Israels folk højt og helligt Herren, at hvis han ville hjælpe dem med at besejre kongen af Arad og hans hær, ville de totalt udslette alle de kanaʼanæiske byer i området uden at tage noget bytte til sig selv.
3 Herren hørte deres bøn og gav dem sejr over kanaʼanæerne, så alle byerne og deres indbyggere blev udslettet. Stedet er siden kendt under navnet Horma.
4 Derfra vendte israelitterne tilbage til Hors bjerg, hvorefter de fortsatte ad vejen mod Det Røde Hav i en bue uden om Edom. Men undervejs blev de utålmodige,
5 og de begyndte atter at kritisere både Gud og Moses. “Hvorfor førte du os ud af Egypten?” klagede de. “Var det for at lade os dø her i ørkenen? Her er jo hverken vand eller mad—og vi er trætte af den evindelige manna.”
6 Da sendte Herren giftslanger imod dem, og mange blev bidt og døde.
7 Nu kom folket til Moses og sagde: “Vi har syndet ved at gøre oprør mod dig og Herren. Bed Herren om at fjerne slangerne fra os.” Da gik Moses i forbøn for folket,
8 og Herren sagde Moses: “Lav en slange af kobber og hæng den op på en stang—så skal alle, som ser hen på den, leve, selvom de er blevet bidt af giftslangerne.”