1 Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen,
2 hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham,
3 og han kom med følgende budskab:“Således siger Bileam, Beors søn,manden, der ser med lukkede øjne,
4 manden, som hører Guds stemme,kender den Højestes hemmeligheder,manden, som skuer syner fra den Almægtige,hensunket med sit indre øje vidt åbent:
5 Hvor er dine telte smukke, Israel,dine boliger er skønne at se på.
6 Som frodige planter i en frugtbar dal,som velvandede haver ved flodens bred,som agaver, plantet af Herren selv,som cedertræer, plantet ved vandløb.