2 og de åd alle grønne planter. Da råbte jeg: “Herre, min Gud, tilgiv dit folk! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!”
3 Da forbarmede Herren sig og sagde: “Hvad du så, vil alligevel ikke ske!”
4 Derpå viste Herren mig et andet syn: Jeg så en regn af ild nærme sig. Den opbrændte havet og var i gang med landjorden.
5 Da råbte jeg: “Herre, min Gud, stands ilden! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!”
6 Da forbarmede Herren sig og sagde: “Hvad du så denne gang, vil heller ikke ske!”
7 Så viste Herren mig et tredje syn: Han stod på en lodret mur med et blylod i hånden.
8 Så spurgte han mig: “Amos, hvad ser du?” “Et blylod,” svarede jeg, og han fortsatte: “En mur, der ikke er lodret, skal rives ned, og når mit folk, Israel, ikke handler ret, er jeg nødt til at skride ind.