5 Til sidst kaldte jeg Daniel ind, ham som jeg har opkaldt efter min gud og givet navnet Belteshazzar. Han har de hellige guders ånd i sig.
6 “Belteshazzar,” sagde jeg til ham, “du er den klogeste af alle mine vismænd! Jeg ved, at de hellige guders ånd er i dig, og at du kan løse ethvert mysterium. Lad mig fortælle dig min drøm, så du kan tyde den for mig:
7 Jeg så et stort træ, som stod midt på jorden. Det var meget højt,
8 og det blev ved med at vokse, til toppen nåede himlen. Det kunne ses af alle ud over jorden.
9 Bladene var friske og grønne, og grenene var fulde af frugt, så der var mad nok til alle. De vilde dyr søgte ind i træets skygge, fuglene byggede rede i dets grene, og alle levede af træets frugt.
10 Derefter så jeg i drømmen en budbringer, en engel, komme ned fra Himlen,
11 og han råbte: ‘Fæld træet, så dyrene flygter, og fuglene flyver væk! Hug grenene over! Riv bladene af og spred frugterne!