10 “Du har narret mig ved ikke at fortælle mig sandheden,” blev Dalila ved. “Sig mig nu, hvordan det kan lade sig gøre at binde dig!”
11 “Hvis jeg bliver bundet med nye reb, der aldrig har været brugt, så bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede Samson.
12 Da Samson var faldet i søvn, tog Dalila nye reb og bandt ham med dem, mens der igen lå mænd på lur i værelset ved siden af. Så råbte hun: “Samson, vågn op! Filistrene kommer!” Men også denne gang sprængte han sine bånd, som var det sytråd.
13 “Hvorfor narrer du mig og bliver ved at lyve for mig?” spurgte hun. “Sig mig nu, hvordan det kan lade sig gøre at binde dig!” “Hvis du væver mine syv fletninger ind i klædet, der sidder på væven, og fastgør det med skyttelen, bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede han.
14 Da Samson var faldet i søvn, gjorde hun, som han havde sagt, og råbte: “Samson, vågn op! Filistrene kommer!” Da vågnede Samson med et sæt, rev skyttelen ud og fik håret fri fra væven.
15 “Hvordan kan du påstå, at du elsker mig, hvis du ikke vil vise mig fortrolighed?” klagede hun. “Nu har du tre gange gjort mig til grin ved ikke at fortælle mig din hemmelighed!”
16-17 Sådan blev hun ved med at presse og plage ham, indtil han blev dødtræt af at høre på hende og røbede hemmeligheden. “Mit hår er aldrig blevet klippet,” forklarede han, “for jeg er naziræer og har været indviet til Gud, fra før jeg blev født. Hvis mit hår bliver klippet af, vil min styrke forlade mig, så jeg bliver lige så svag som alle andre.”