25 Men denne gang gik det ikke meget bedre, for benjaminitterne dræbte yderligere 18.000 krigere.
26 Da gik hele hæren op til Betel. De græd og fastede indtil aften og bragte brænd- og takofre til Herren.
27-28 På det tidspunkt var Guds Ark flyttet til Betel, og Pinehas, en efterkommer af Arons søn Eleazar, var præst ved helligdommen. Israelitterne spurgte atter Herren: “Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne?” Herren svarede: “Fortsæt! I morgen vil jeg give jer sejr over dem.”
29 Så lagde en del af israelitterne sig i baghold på markerne rundt om byen.
30 Næste morgen gik den øvrige del af hæren frontalt til angreb mod Gibea som de øvrige dage.
31 Da benjaminitterne nu stormede ud af byen for at gå til modangreb, trak israelitterne sig tilbage i tre retninger og lokkede benjaminitterne væk fra byen. Benjaminitterne forfulgte de israelitiske soldater og huggede 30 af dem ned dels ude på markerne, dels langs vejen mod nordvest til Gibeon og mod nord til Betel.
32 Det fik dem til at tænke: “Vi slår dem også denne gang!” Men israelitternes slagplan gik jo ud på, at deres hær skulle flygte og derved lokke modstanderne bort fra byen.