1 De efraimitiske ledere var imidlertid utilfredse og rettede en skarp kritik mod Gideon. “Hvorfor ventede du med at sende bud efter os, til midjanitterne var besejret?” spurgte de.
2 Gideon svarede: “Den smule, jeg og min klan har gjort, er ikke noget i sammenligning med jeres heltedåd!
3 Lod Gud jer ikke fange de to midjanitiske hærførere Oreb og Zeʼeb? Hvad I opnåede mod slagets afslutning, har langt større betydning, end hvad vi foretog os i begyndelsen.” Da efraimitterne hørte det, var de ikke vrede længere.
4 Derpå satte Gideon over Jordanfloden med sine 300 mand, som ikke havde opgivet at forfølge fjenden, selv om de var trætte og udmattede.
5 Da de nåede Sukkot, sagde Gideon til byens ledere: “Giv venligst mine krigere noget at spise. Vi er udmattede af at jagte midjanitterkongerne Zeba og Salmunna.”