2 Dibons indbyggere går op på offerhøjen og græder. I Nebo og Medeba jamrer man: Alle har barberet hår og skæg af i fortvivlelse.
3 I gaderne går folk klædt i sæk og aske, og fra byernes torvepladser og husenes tage høres klage og gråd.
4 Skrigene fra Heshbon og Elale kan høres helt til Jahatz. Selv de stærkeste krigere har mistet modet og ryster af skræk.
5 Mit hjerte græder over Moab, befolkningen flygter til Zoar og Eglat-Shelishija. Grædende begiver de sig op ad vejen til Luhitpasset, deres jamren høres langs vejen til Horonajim.
6 Selv Nimris bæk er udtørret, de græsklædte strækninger er afsvedet, alle planter er væk.
7 De fortvivlede flygtninge slæber deres få ejendele over Poppelbækken.
8 Klageråb lyder over hele landet, fra Eglajim til Beʼer-Elim.