13 Hele natten råbte jeg om hjælp.Det var, som om en løve knuste mine knogler.Du var ved at slukke mit livslysog føre mig ind i dødens mørke.
14 Jeg klynkede, klagede og kaldte på dig.Mine øjne var udmattede af at spejde efter hjælp:Frels mig, Herre, min nød er stor!
15 Hvad skal jeg sige? Du talte til migog afsagde min dødsdom.Søvnen veg fra mig,jeg sørgede dybt i min sjæl.
16 Herre, det er dit ord,som giver mennesker liv.Åh, giv mig mit helbred tilbage,lad mig få lov til at leve!
17 Da blev min sorg vendt til glæde og fred.Du reddede mig fra dødsrigets afgrund.Alle mine synder har du lagt væk.
18 Fra dødsriget får du ingen lovsang,de døde takker dig ikkeog kan ikke se frem til din redning.
19 Men de levende, de kan takke dig,som jeg gør det i dag,og fortælle deres børn om din hjælp og trofasthed.