2 Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger.
3 Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd.
4 Du skal ikke længere kaldes “Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde “Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes “Min elskede” og “Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud.
5 Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.
6 På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder.
7 Lad ikke Herren få fred, før han genrejser Jerusalem og lader byen komme til ære og værdighed på jorden.
8 Herren har aflagt et højtideligt løfte til sit folk, som han vil bakke op med al sin magt: “Jeres fjender skal ikke længere leve af jeres korn. De fremmede skal ikke drikke den vin, I har arbejdet så hårdt på at fremstille.